Info

Alt, du skal vide, før du tager afsted til Vejle Alive…

Sikkerhed

Først og fremmest: Nørj, hvor vi glæder os til at se dig og til at nyde gode koncertoplevelser og events under næsten normale forhold. Hele Danmark skal vænne sig til at være sammen på den måde igen, og derfor beder vi dig tage mest muligt hensyn til andre, så alle får en god oplevelse af genåbningen.

Dette skal du være opmærksom på før, under og efter det event, du skal deltage i:

Før arrangementet

Hvis du har symptomer eller er i tvivl, om du har COVID-19, så bliv hjemme.

Hav billet og et gyldigt coronapas klar ved indgangen. Et gyldigt coronapas er:

  • Et negativt resultat af en COVID-19-test, der er højst 72 timer gammelt (regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget). Efter 1. juli gælder en PCR-test 96 timer, kviktest stadig kun 72 timer.
  • Et positivt resultat af en COVID -19-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel (regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget).
  • Et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19, eller…
  • 14-42 dage efter første vaccinestik.

Alle personer over 15 år skal fremvise coronapas, dog er der enkelte undtagelser. Safety-medarbejdere håndterer undtagelserne i indgangen.

Ankom gerne i god tid for at undgå kø. Dørene åbner en time før eventet begynder.

Under arrangementet

OBS: Dine billetter er egentlig købt til siddende arrangementer, men grundet lempelser af restriktioner kan du vælge at stå op til mange events.

Du kan stå op til arrangementerne på Spinderiscenen og i Skyttehushaven, men du kan også medbringe et tæppe eller låne en stol af os.

I Byparken vil der være unummererede siddepladser med undtagelse af koncerten med Carpark North.

Arrangementernes maxkapacitet er 200/500 publikummer afhængig af venue med 4 kvm. pr. gæst. Der vil med andre ord altid være god plads til at holde afstand, trække sig tilbage og nyde oplevelsen på afstand.

Mundbind er ikke påkrævet, men du bestemmer selv, om du tager ét på.

Husk god håndhygiejne og hosteetikette.

Frivillige sørger for løbende at rengøre kontaktflader.

Efter

Oplever du symptomer på COVID-19 efter arrangementet, skal du hurtigst muligt få en PCR-test. Hvis den er positiv, foregår smitteopsporingen helt automatisk.


Åbningstider

Arrangementers start- og sluttider vil fremgå af de enkelte events og stå anført på billetten.

Alle koncerter skal slutte senest kl. 23. Baren lukker kl. 22.00.

Vi opfordrer til, at du kommer i god tid og forlader det respektive venue i god ro og orden, når arrangementet er overstået.


Hovedvenues

Byparken
Vedelsgade 25
7100 Vejle

Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100 Vejle

Skyttehushaven
Tirsbæk Strandvej v. Helligkildevej
7100 Vejle

Bemærk: Nogle arrangementer foregår på andre venues i Vejle. Adressen vil fremgå af det specifikke event.


Parkering

Vi anbefaler, at du så vidt muligt lader bilen stå og anvender offentlig transport eller cykel til og fra byens venues.

Hvis du har brug for at medbringe bilen, kan du finde en oversigt over parkeringspladser i Vejle HER.

Offentlig transport

Der går masser af bybusser, der tager dig rundt til alle events i Vejle. Planlæg din tur HER.


Betaling

Vi opfordrer til at købe billetter i forsalg. Ved handel i bar og boder anbefaler vi betaling med betalingskort eller MobilePay.


Billetsalg

Billetsalget åbner torsdag d. 20. maj kl. 10.00. Billetpriserne varierer, og der er ikke returret på dit køb.


Handicapforhold

Der vil ved alle venues være handicapvenlige adgangsforhold og handicaptoilet. Ved Skyttehushaven er der også handicap-parkering.

Vejle Alive tilbyder mulighed for gratis adgang til personlige hjælpere, såfremt du har et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer.
Send en mail til info@vejlealive.dk, med dit navn, samt din ledsagers navn, mailadresse og telefonnummer. Du vil blive spurgt om at se dit ledsagerkort i indgangen til arrangementet.


Mad og drikke

Du må ikke medbringe mad og drikke til arrangementerne afholdt i Byparken, ved Spinderihallerne og i Skyttehushaven.

Du kan som minimum købe drikkevarer ved alle arrangementer og der vil ved nogle af disse kunne købes forplejning. I specielle tilfælde sælges forplejning og drikkevarer i forsalg.

Spinderiscenen

Fra baren ved Spinderiscenen vil du kunne forsyne dig med:
Tuborg Pilsner – Tuborg Classic – Grimbergen Double – 1664 Blanc – Nordic – Sodavand – Kildevand – Somersby Cider – Vin – Gin & Tonic – Rom & Cola – Vodka & Danskvand, samt et udvalg af snacks

Baren tager imod betalingskort, MobilePay og kontanter – vi opfordrer til, at betalingskort benyttes

Skyttehushaven

Fra baren i Skyttehushaven tilbydes der:
Carlsberg Pilsner – Carlsberg Classic – Sodavand – Kildevand – Gin & Tonic – Gin Hass – Passion Attraction – Vodka & Juice – Whisky & Cola – Frankfurter m. brød

I kiosken v. indgangen kan købes:
Is, slik, kaffe mv.

Lækker middag inden koncerten?
Du kan booke bord til en lækker treretters-grillmenu i Restaurant Skyttehuset.

Baren tager imod betalingskort, MobilePay og kontanter – vi opfordrer til, at betalingskort benyttes.

Byparken

Fra baren i Byparken vil du kunne forsyne dig med:
Royal Ufiltreret – Royal Classic Øko – Royal Classic 0% – Sodavand – Kildevand – Cider – Vin – Snacks – Kaffe

Du kan også bestille drikkevarer som take away.

Lækker middag inden koncerten?
Inden arrangementerne i Byparken kan du bestille en dejlig buffet med alle sommerens bedste retter.

Baren tager imod betalingskort og kontanter – vi opfordrer til, at betalingskort benyttes.


Presse / fotoudstyr

Det er ikke tilladt at medbringe professionelt fotoudstyr til koncerter i Vejle Alives venues ved Byparken, Spinderihallerne og i Skyttehushaven.

Ønsker du som journalist at dække en koncert, bedes du henvende dig direkte til info@vejlealive.dk.

Pressekontakt: Jeppe Wojcik – jeppe@jellingmusikfestival.dk


Partnere

Vejle Kommune
Jelling Sparekasses Fond